back

torsdag den 3. april 2014

Hej.

Jeg er en kvinde fra ´73, der elsker at bage både kager og brød.
Det giver mig en indre ro at lave de ting i køkkenet, og jeg nyder virkelig at
lave figurer og blomster i fondant. Alt jeg bager, bliver lavet fra bunden,
 så ingen købecreme eller købebunde hos mig. Tror nogle gange, at familien måske får
 lidt for meget kage, men de har da ikke klaget over det endnu ;-)

Jeg får tit ideer til figurer fra Pinterest, for mig en uundværlig opslagstavle. Der kan jeg finde alt fra "how to do" på kager og figurer til overvældende inspirerende kager og brød. Jeg samler også inspiration fra andre kagebloggere, og dem har vi heldigvis en masse af.

Når jeg ikke bager, får min familie al min tid. Jeg er gift og har tre skønne børn (en pige på 11 og tvillingedrenge på 6), så der er altid liv i det lille hjem. Mine børn kan også nogle gange komme med ønsker om specielle kager, de ønsker at smage, fordi de har hørt andre tale om dem. Jeg hører dog aldrig ønsker til brød, grin.

Jeg glæder mig til at kunne dele nogle flere billeder med jer :-)

Hilsen Stella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar